Jeg var lidt ude i noget rod her forleden. En af mine kunder stod og skulle på messe, så det var ret vigtigt at mine servere kørte. Alt gik selvfølgelig galt, så den udbyder der hoster mine servere i Tyskland, var naturligvis udsat for et massivt angrep gennem nogle syge mennesker i dennes kundekreds. Det betød der ikke var adgang til mine websites.

Jeg blev naturligvis nødt til at gøre noget, og få etableret et backup webhotel, hos nogen andre. Jeg har iforvejen placeret DNS andetsteds - således at skulle en udbyder gå konkurs, blive sur eller andet har jeg selv kontrollen, og opdaterer således blot A-recorden samt MX (Mail eXchange) hvis der er noget, med ny IP adresse, evt hos ny ISP. Det er lidt nemmere at beholde samme navneservere, og bare pege mod en ny IP - istedet for at skulle opdaterer gennem DK hostmaster og alt det der.

Valget lå mellem yourplanet.dk og surftown.dk. Valget blev et linux hotel fra surftown.dk. Undervejs i bestillingsprosessen, meddelte systemet af der var sket en fejl, og en log var sendt til deres teknikkere. Så $ forfra - dog kunne data huskes - fedt nok tænkte jeg og fik således bestilt og betalt.

Lidt efter modtager jeg en faktura - på en windows hotel - F#¤%& - jeg skal ikke have noget windows hotel. Jeg tager fat i surftown med det samme, og modtager 2 mails fra dem, hvor de skriver, de forstår problematikken og mine mails er sendt til 2. level support (sikkert dem der sagsbehandler mandag til fredag - dette skete på en søndag).

Mandag vender de tilbage og siger det ikke er muligt at konvetere. Helt ærligt surftown - det er vel for pokker blot at slette det windows hotel og oprette et linux - samme kunde, ingen ændringer der - men nej det kunne de ikke, og jeg kan overhovedet ikke bruge det windows hotel til noget somhelst (ASP, ODBC, Access database). De siger at jeg kan købe en nyt Linux hotel, skrive tilbage når det er sket, så lukker de windows hotellet (det kan de åbenbart godt her) - men jeg får ikke penge retur - de bliver overført til andre fremtidige surftown ydelser - helt ærligt!  Dvs. dobbelt op ca. 1.600 x 2 incl. momme, for et prof hotel med multi domain hosting .... NOT for mit vedkommende.

Jeg spørger i en af mine mails, til den log, systemet ved første bestilling, skrev var blevet sendt til deres teknikkere, men den vælger de helt at ignorere. Heraf må det jo fremgå at første fejlede bestilling var et linux hotel.

Pas på derude hvis i køber hos surftown.dk, hop istedet, hvis det er Danmark på Yourplanet.dk eller Jay.net. Hvis i vælger tyskland kan i faktisk slippe for Moms, hvis i er erhverv.