Mit Bayesian filter ....... Lyder vel nærmest som en linie taget ud fra Mit Afrika - men det er det ikke. Sagen er at med f.eks en VPS løsning eller egen server, kan man vælge at gribe fat omkring ham og spam problemerne fra en anden vinkel - fordi man jo selv kan kontrollere hvad og hvornår der skal installeres noget på serveren.

Lokalt hjemme har jeg benyttet og benytter stadig Spamfighter, til at fra sorterer de mails, som man selv har blokeret eller som nogen i spam fighter netværket, har blokeret. Det fungerer helt fint, men jeg har dog altid syntes det var noget rod, at mails overhovedet kom ned på ens PC.

Med min VPS løsning har jeg så nu installeret Spamassassin. Spamassassin er et Open source mail filter til at identificere spam. Produktet har et antal metoder/features til identificering af spam incl. header check, body phrase check, DNS block, Bayesian filter, Global Bayesian database, RBLs (realtime blackhole lists), DCC, Razor2 m.fl. 

Med alle de metoder, får man en såkaldt kombineret score - og udfra ens opsæt, hvor man har konfigureret en score value (lavt nummer = meget stram politik, højt nummer = flere emails tillades) - tillades en E-mail eller identificeres den som SPAM.

Jeg har simpelthen lige nu 0 spam mail, mod før dagligt 70-100 stk, så kan klart anbefale at få lagt filtret på serveren - dermed undgår jeg at trække dem ned lokalt.