Efter at have boet en del år i Norge, må jeg tage hatten af for Pia Haraldsen og "Rikets Røst", her er et interview med hende, og James Odda fra USA der går temmelig galt. Nedenfor hvad ekstra bladet bragte, og videoen kan ses her.

 Get the fuck out of my office...

Den amerikanske lokalpolitiker, James S. Oddo, fra Staten Island i New York havde mere end svært ved at se det sjove i Pia Haraldsens spørgsmål, da hun interviewede Oddo til programmet "Rikets Røst" på norsk TV2.

Den norske tv-kendis, som også deltager i den norske udgave af Vild med dans, ville bl.a. vide, om det ikke er grundlovsstridigt, at Barack Obama stiller op som demokratisk præsidentkandidat, når han ikke er amerikansk statsborger.

- Han er amerikansk statsborger. Han er amerikansk senator, svarer en forbløffet Oddo.

Men jeg læste et sted, at han er afroamerikaner, fortsætter Pia Haraldsen.

- Her er afroamerikanere også amerikanske statsborgere, fortæller James Oddo endnu mere chokeret.

Hillarys cigar
Helt galt går det, da Pia Haraldsen spørger til Hillary Clintons chancer for at blive præsident.

- Tror du, Hillary Clinton har en chance efter den pinlige episode med cigaren?

Her bliver det så for meget for James Oddo. Han rejser sig og kalder sin rådgiver ind på kontoret.

- Hej Chris. Hvad fanden har du rodet mig ud i med disse mennesker. Ud af mit kontor, raser James S. Oddo efterfulgt af en perlerække af fuck-ord.

Klippet har gjort Pia Haraldsen berømt i USA. Det er set af flere end 51000, og amerikanske medier kimer den norske tv-vært ned.

Pias wild-med-dans, på norsk, blog kan du finde her.