I forhold til Del 1, der drejede sig om Unix environment og opstart af Installeren, kigger jeg her på hvad der skal ske for at få en database på benene.

Jeg plejer selv, at følge en ret enkel fremgangs måde. Hvis vi tager udgangspunkt i major releases, f.eks 8, 9 10 osv. plejer jeg normalt at undersøge, hvad er der kommet af nye ting og tiltag, der kan gøre det lidt lettere for mig i den daglige administration.

Med udgangspunkt i det, får jeg tilrettet min init.ora så den reflekterer et "standard" opsæt. Der kan naturligvis komme ændringer hertil, størrelser, path og andre ting, som jeg over tid får oprettet flere databaser. Men det er da et udgangspunkt.

  1. De centrale filer kan hentes her.

Før du overhovedet starter bør du planlægge hvor databasen skal ligge, placering af kontrolfiler, dump filer, oprettelses scripts osv.

Hos undertegnede starter jeg med;

  • Oprette min ORACLE_SID i /var/opt/oracle/oratab
  • Få oprettet katalogerne; create, bdump, cdump, udump - det sker hos undertegnede under /opt/oracle/admin/ORACLE_SID 

De filer du henter fra ovenstående, plejer jeg normalt at f.eks kopiere ned i et katalog som f.eks kunne hedde /opt/oracle/oracle 10G create, så har man ligesom standarderne et sted.

For den enkelte oprettelse kopiere jeg nu de filer der udgør standarden ned i /opt/oracle/admin/$ORACLE_SID/create, og her tilretter jeg dem den aktuelle installation.

Opret et katalog der hedder log; mkdir log - hertil spooles output i forbindelse med database oprettelse, og det er her du bør kigge hvis noget er gået galt.

Omdøb nu alle crdb* filerne til at afspejle din database mht. SID. F.eks kalder du databasen for PROD10G omdøbes filerne til f.eks crdb1PROD10G.sql; mv crdb1SID.sql crdb1PROD10G.sql.

Herefter skal du til at editere alle crdb* filerne og tilrette path til filer, tilføje og rette så det passer i dit environment, vær også opmærksom på i crdb3*, at der bliver nede i filen oprettet nogen export kataloger, tilret også her path.

Så er vi klar til at starte. Er alt sat kan du gøre følgende;

sqlplus / as sysdba
@crdb1$ORACLE_SID.sql
@crdb2$ORACLE_SID.sql
@crdb3$ORACLE_SID.sql
@crdb4$ORACLE_SID.sql
@crdb5$ORACLE_SID.sql

Efterfølgende cheker du:

cd log
grep -i "ora-" *.lst

Skal databasen køre med archovelog mode skal du være opmærksom på, at parameteren "log_archive_start=TRUE" eksisterer ikke mere. Ligeledes skal parameteren "log_archive_format" skal se saaledes ud: log_archive_format=%T_%R_%S.arc

Går ovenstående godt har du nu en fuldt kørende Oracle 10 database.