De fleste indenfor IT branchen, har helt sikkert flere gange, tænkt; NU tager jeg springet, bliver selvstændig. Jeg har personligt mange gange hørt på spørgsmål ala; kan det betale sig, du tjener jo fedt osv. Mange virksomheder har en opfattelse af os, som seriøse, men laver næsten aldrig en direkte kontrakt med os, men istedet med et bodyshop firma istedet. Er vores kunder afhængige af rekrutterings selskaber, og hjælper de til, ved projekt sammensætninger ? Eller er de slet og ret bare bedre sælgere ?

I denne del af artikler, kigger jeg udfra egne erfaringer, dels på hvordan du egnetlig kommer godt igang. Jeg går i dybden med konsulentvirkesomheder, rekrutterings selskaber, med specielt fokus på Københavns området; Herudover kommer jeg ind på ting som, Det personlige salg, CRM, netværks skabelse, netværks vedligeholdelse mv.

Med risiko for at lyde som "A grumpy old mann", dækker jeg rekrutterings selskaberne "Uden filter". Og skulle nogen føle sig trådt på, eller har praksis ændret sig, er i velkommen til at tage kontakt til undertegnede via E-Mail.

Hvem kan noget og hvem kan ikke!

Fare signaler og Trends fra rekrutterings selskaberne, er en ting der kan spare dig en masse tid. Derfor er det vigtigt at holde sig opdateret på området. Det er ligeledes vigtigt for dig som konsulent, at du fører en form for log over selskabernes success rate ved salg af dig, hvad der siges/loves, holder det ? Udgangspunktet for salg ændrer sig tit undervejs, hvad var grunden til det ?

Du kan med rette stille spørgsmålet om, hvorfor bruge et rekrutteringsselskab så ? Problemmet for dig som selvstændig er du ikke har et salgsapperat. Hvis du er en meget dygtig tekniker, har du sikkert heller aldrig prøvet at sælge noget før. Dit netværk er teknisk og i det umidelbare community, og sælger er et fy ord. Netop derfor har du brug for nogen der kan sælge dig.

Men hvilken sælger ? En vigtig point for dig som selvstændig, er at kunne gennemskue om sælgeren er skolet udfra en dot.com virksomhed ala Valtech eller Ahead - og er du f.eks Oracle specialist - tror de, du kan sælges, eller ihvertfald presses, til DKK 200/i timen - for det koster deres senior konsulenter, men sådan hænger det jo ikke sammen - og så kan du ligeså godt spare tiden, på noget andet. Mange har også helt urealistiske dækningsbidrag, og det efterlader dig med en meget lille timeløn. Det behøves ikke at være ud af grådighed selskabet tager et højt DB, måske kunne lidt undersøgelse vise, at de var på vej til at lukke. Og måske kunne selskabets beliggenhed vise, at det var samme mennesker, der de sidste 6 år havde boet der, men med skiftende selskabsnavne.

I samme moment kigger jeg på de kontrakter du støder på derude - og kommer med anbefalinger til hvem og hvad du bør passe på.

Moms, Skat og afgifter i det danske system, er noget vi desværre ikke kommer uden om og de vil udgøre elementer hele tiden, undervejs. Når alt dette er sagt, vuderet, skrevet om, tygget på er vi der hvor vi kigger hinanden i øjene og siger; kan det virkelig betale sig ? Min erfaring siger; JA.

Opstart

Det første du bør gøre dig klart er naturligvis, hvad er det du vil ? Skal du ud og sælge konsulentydelser, i form af drift, administration, programmering m.v. på timebasis er det relativt let, og du behøver egentlig ikke sidde og lave detaljerede forretningsplanner, før du går igang.

Det der vil være vigtigt i den sammenhæng, kunne være, det var det ihvertfald for mig, at jeg FØR jeg tog springet havde jeg allerede aftalt, og tegnet en kontrakt med en virksomhed, om 6 måneders konsulentbistand på timebasis.

Du skal iøvrigt også allerede her gøre dig klart; Alle omkostninger dækkes af dig. I opstartsfasen, vil du have øget udgifter til sikkert følgende; skrivebord, ny PC, telefon, Range Rover Sport mv.

Udefra, lyder løningerne af meget. Tænk at tjene ca. 850 pr. time, og med lidt regning, hvor din dagligdag gennemsnitligt ligger på 8 timer, har du en måneds indtjening på, DKK 136.000,- Men!

1. Du skal svare 25% moms, pas på med ikke at "glemme", at ligge de 25% til side, og bruge dem som udvidet kassekredit, de er hårde at tjene ind igen.

2. Skat, skal du selfølgelig også svare. Har du en virksomhedsordning svarer du 33%, og resten når du hæver privat. Der findes 3 former for skat, i en personligt ejet virksomhed, og det er dit ansvar at få skatten betalt.

Herudover, står du, lige pludselig, uden en kontrakt, er det dig selv der dækker disse omkostninger, så dit overskud kan godt betale sig at spare op. I ovenstående ser regne stykket således ud;

Indtægt 136.000 heraf moms 25%, giver 102.000 tilbage. Skat, forudsat du ikke rører pengene er 33%, på en virksomhedsordning, og efterlader på erhvervskontoen 68.340. Yderligere skat vil svares ved at hæve nogen af pengene.

Af de 68.340, skal en andel sættes til side, til dækning af; uddannelse, certificeringer, mad, kontorudstyr, herunder PC, telefon, Benzin mv. 

Men op med humøret, gennemsnitlig set kommer du nok ud, med overskud, en masse gode oplevelser og en vis grad af økonomisk frihed jvf. et ganske almindeligt fast job. Men! Du skal minimum være Senior Oracle Konsulent, altså med 6-10 års erfaring, og du skal være en af de bedste.

Når du starter op, er der diverse ting der dog skal være i orden, før du kan tjene penge.

  1. Din virksomhed skal registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Når du er blevet registreret modtager du et registreringsbevis med CVR nummer.
  2. Du skal vælge hvilken type af virksomhed du opstarter; Interessentselskab, Enkeltmandsvirksomhed, ApS m.v.
  3. Få etableret en erhverskonto hos din bank. En sådan konto har typisk 0% rente. Fordelen er at hvis du hæver 10.000 og overfører dem til privat kontoen, skal de 10.000 blot i dit virksomheds regnskab stå som en overførsel, og ikke de 120 bilag/ting du fik ud af de 10.000.
  4. Få etableret en erhvervsskade forsikring med det samme. Du sidder hos en kunde, spilder kaffe ud over dyrt udstyr! Det er dig der hænger på den.

Hvad risikerer du økonomisk?

Virksomhedsformen kan være afgørende. I et personligt ejet firma skal du ikke nødvendigvis skyde penge ind fra starten. Til gengæld hæfter du for evt. underskud i firmaet med hele din formue. I et selskab skal du skyde et beløb ind i virksomheden fra starten, men hæfter så også kun for det beløb du har skudt ind, altså for aktie- eller anpartskapitalen.

Forskellige krav til offentlighed
Virksomhedsformen har også betydning for krav om offentlighed. I en personligt ejet virksomhed skal du ikke offentliggøre noget som helst. I et selskab bliver alle forhold af betydning, herunder regnskabsoplysninger, registreret i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor alle interesserede kan få adgang til oplysningerne.

Det skal du overveje
Før du vælger virksomhedsform, skal du altså bl.a. overveje:

  • hvilken risiko du er villigt til at løbe
  • hvilken kapital du har til rådighed
  • hvilke regnskabskrav du kan og vil opfylde
  • om du er indstillet på, at nogle oplysninger om virksomheden bliver offentligt tilgængelige
  • hvad valget betyder for skattebetalingen.

Yderligere informationer kan du finde her; Iværksætteren og Startguiden.dk samt Iværksætter og virksomhed, der alle har mange mange info omkring opstart, selskabsformer, revisor mv. 

Opstarten er relativ enkel, men vær opmærksom på - Det du gør nu, kommer til at følge- og påvirke dig, mange år fremover. Det er præsis som at springe ud på dybt vand, kun iført sine panterprikkede badebukser. Du kan synke, træde vande, eller begynde at svømme.